fbpx
Annonce

Avis: Barca overvejer at leje Xavi Simons

Markus Johannessen - 04.05.24

// Xavi Simons

Barcas ledelse arbejder ihærdigt på at styrke midtbanen til næste sæson og efter Xavi Simons konstante udvikling det seneste år, overvejer catalanerne angiveligt at leje hollænderen indtil en mere permanent løsning kan blive aktuel. 

Xavi Simons har været en af sensationerne denne sæson hos RB Leipzig, hvor han har etableret sig som en næsten ubestridt starter. Den La Masia-uddannede hollænder har gjort sig nyttig for Bundesligaklubben på begge kanter og den offensive midtbane, hvor han har scoret ni mål og leveret 15 assists.

Artiklen fortsætter under annoncen


Ifølge den catalanske avis Sport, overvejer Barca at leje det 21-årige talent, som selv har et ønske om at vende tilbage til Barca en dag og derudover ser meget op til sit idol cheftræner Xavi, som hans far har navngivet ham efter. 

Xavi Simons har kontrakt i Paris Saint-Germain indtil 2027 og efter hans succesfulde udlejningsperioder hos PSV Eindhoven og RB Leipzig, er hans markedsværdi tidoblet fra 8 millioner til 80 millioner euro. 

Det er for nuværende ikke en overkommelig pris for Barca, hvorfor klubbens ledelse vil undersøge muligheden for at overtage den offensive profil på en lejeaftale indtil videre. Xavi Simons har tilbragt over otte år hos La Masia, og måske er en tilbagevenden under opsejling.

xavisimons1F

.:FORSIDE:.