fbpx
Annonce

Chadi Riad: 'Jeg er meget komfortabel i Betis'

Markus Johannessen - 03.05.24

 


Der har været mange rygter omkring Chadi Riads fremtid i den spanske liga. Der er blevet spekuleret i, hvorvidt han vender retur til Barca, bliver solgt permanent til Real Betis eller ender i en helt tredje klub. Han er angiveligt selv i tvivl. 

Chadi Riad har netop været til et arrangement i Sevilla, hvor den catalanske avis Sport benyttede lejligheden til at spørge den 20-årige forsvarsspiller ind til det næste kapitel i hans karriere. 

Artiklen fortsætter under annoncen


'Jeg er meget komfortabel i Betis, men jeg ved ikke, hvad jeg skal sige. Jeg har ingen idé om, hvad der skal ske. Der kan ske mange ting' svarede marokkaneren, som derefter berettede, at han endnu ikke har været i dialog med Xavi. 

Chadi Riads nuværende holdkammerat, Guido Rodríguez, er for tiden et varmt emne i den catalanske lejr, hvilket Chadi Riad også blev spurgt ind til. Her havde den unge defensiv ligeledes et kryptisk svar. 

'Guidu er en stor spiller og passer ind på ethvert hold. Jeg har ingen holdninger til om han kommer til Barca i stedet for mig. Det er ikke min beslutning' afsluttede den marokkanske landsholdsspiller, hvis lejeophold i Betis slutter i juni 2024 og kontrakt i Barca slutter i juni 2025. 

// Chadi Riad
.:FORSIDE:.