fbpx
Annonce

Gündogan: 'Skuffelsen kan bruges som motivation'

FCBARCELONA.DK - 20.04.24

// Ilkay Gundogan


Barcas nye webkanal, Barca One, har sat Ilkay Gündogan stævne til en snak om søndagens El Clásico i Madrid. Her sætter han også ord på den skuffelse som holdet oplevede i tirsdags mod Paris Saint-Germain.

'Man kan mærke, at el Clásico er noget helt specielt. Det mærkede  jeg både i kampen på Montjuic og i supercuppen. Der er en anderledes stemning og spænding og derfor er det en kamp jeg elsker. Man er heldig at kunne spille denne kamp og gøre det for Barca' indledte han.

Artiklen fortsætter under annoncen


Gündogan scorede Barcas enlige mål i efterårets Clásico, hvor de tabte med 1-2 i Barcelona. 'Det var meget stort at score et mål, der var mit første for Barca, og i en så stor kamp. Hvis bare resultatet havde været bedre, for med nederlaget betød målet selvfølgelig mindre. Jeg ville have foretrukket ikke at score og vinde kampen' sagde han videre.

'Jeg kan huske vi havde mange chancer, specielt i første halvleg, hvor vi kunne score det andet og tredje mål, men ikke gjorde det. Hvis du vil vinde over Real Madrid, skal du først og fremmest udnytte dine chancer og begænse det antal chancer de andre får. Det er en af Madrids store kvaliteter, at de hvis de får en chance, så kan de score, og selvom chancen ikke er stor' fortsatte tyskeren.

Herefter blev der spurgt til nederlaget mod PSG. 'Det er vigtigt at vide, at den slags kan ske i en kamp mod PSG. Det er normalt, specielt for et hold som vores, med mange unge spillere, der ikke har spillet mange knockout-kampe. Hvis vi ser på andre kampe i turneringen, både mod Napoli og første kamp mod PSG, gjorde vi det ganske godt' svarede han.

'Med al den frustration og skuffelse som vores seneste kamp har fremprovokeret, skal vi alle, specielt de unge, bruge det som motivation, for at gøre det bedre. De kan bruge det til, at undgå at begå de fejl som er blevet begået' afsluttede Gündogan.

gundogan54F

.:FORSIDE:.