fbpx
Annonce

En tredjeplads vil være skidt på flere måder

FCBARCELONA.DK - 06.05.24

 


Med nederlaget i forgårs til Girona, må Barca tage til takke med en 3. plads i ligatabellen, et enkelt point efter de catalanske naboer. Der resterer stadig fire runder, men slutter Barca på en 3. tredjeplads, vil det være skidt på flere måder.

Xavi har ved flere lejligheder udtrykt forhåbninger om at tage andenpladsen i La Liga, så Barca i næste sæson bliver blandt de fire deltagere i den spanske Supercup, der også tæller mesterholdet fra Real Madrid og de to pokalfinalister fra Bilbao og Mallorca.

Artiklen fortsætter under annoncen


Barca er dog i risiko for at slutte som treer og dermed gå glip af supercuppen, der ikke blot er et af næste sæsons mulige trofæer, men også økonomisk indbringende.

En tredjeplads vil dog også have andre konsekvenser. Det er indlysende, at en 3. plads i La Liga er fra Barcas selvforståelse, ikke mindst fordi det er lille Girona der i givet fald overmatcher sin catalanske storebror. Det vil gøre ondt at se sig distanceret på den måde.

En misset deltagelse i supercuppen vil også få den konsekvens, at Barca træder to runder tidligere ind i pokalturneringen Copa del Rey. Det betyder udekampe mod mindre modstandere, hvor det afgøres over den ene kamp. Den slags kampe er altid svære for de store hold, for dels er de små hold ekstra motiveret, dels er bane- og stadionforhold ikke de bedste.

De to tidligere pokalrunder ligger i efteråret, hvor Barca som Supecup-deltager først ville træde ind i Copa del Rey i januar måned. Det giver et strammere kampprogram i den periode hvor der spilles Champions League gruppekampe, hvilket ikke er optimalt.

Der er således flere årsager til, at Xavi og hans spillere skal håbe på, at de kan tage andenpladsen fra Girona i de sidste fire runder, men det vil kræve at holdet fra det nordlige Catalonien smider point på vejen.

xavi142F

// La Liga
.:FORSIDE:.