fbpx
Annonce

Agent: 'Hvis Roque skifter, er det permanent'

Peter Vyff - 06.05.24

 


Barca har angiveligt åbnet op for at udleje Vitor Roque, der ikke har slået til siden sin ankomst, men stortalentets agent, Andre Cury, slår fast, at enten får Roque spilletid eller også skal han sælges til sommer.

Der er hersker efterhånden stor mystik omkring Vitor Roque og hans situation hos Barca. Brasilianeren har ikke set skyggen af spilletid på det seneste, og det til trods for, at ledelsen i vinters brugte mange kræfter på at fremskynde hans skifte, da man havde hårdt brug for at forstærke offensiven.

Artiklen fortsætter under annoncen


Flere hold fra La Liga skulle angiveligt stå klar til at leje angriberen til den kommende sæson, men det er ifølge hans repræsentant, Andre Cury, er ikke noget, der kommer på tale.

'Roque forlader ikke Barca på en lejeaftale. Hvis Roque skifter, er det permanent. Ingen forstår, hvorfor Xavi ikke bruger ham mere, og han taler ikke engang med Vitor. Der har været så mange kampe, hvor han kunne have givet ham spilletid, men det har han ikke. Jeg forstår det ikke, og vi skal diskutere fremtiden med Barca snart' sagde Cury.

'Hvis klubben ikke har plads til Vitor, bliver vi nødt til at finde en løsning. En lejeaftale er ikke en god idé, da han vil komme til en klub, der ikke ejer ham og dermed ikke passer på ham. Det er meget farligt for hans karriere' fortsatte agenten.

Curys udtalelser understreger, at kommunikationen imellem parterne på nuværende tidspunkt ikke er eksisterende. Det skyldes sandsynligvis, at ledelsen endnu ikke har taget stilling til Roques fremtid, og med Curys udtalelser, ser det ud til, at arbejdsbetingelserne nu kun er blevet sværere.

Det bliver nu spændende, at se, hvordan Xavi håndtere situationen fra sidelinjen, og om der bliver spilletid til Roque, inden sæsonen snart er slut. Hvis ikke, kunne meget vel tyde på, at brasilianeren snart kan være fortid hos Barca efter blot seks måneder i klubben.

roque47F

 

// Vitor Roque
.:FORSIDE:.