fbpx
Annonce

Avis: Saudi-Arabien kan være en mulighed for Fati

Markus Johannessen - 01.05.24

Ansu Fati håber stadig på at kunne vende tilbage til Barca, men der er ikke meget der tyder på, at Xavi er med på det. Klubben ønsker at sælge ham og man undersøger angiveligt mulighederne i Saudi Pro League. 

I de seneste uger har Barcas ledelse haft flere møder med diverse klubber fra den saudi-arabiske liga, som har stor interesse i Xavis mandskab og som opsøger nogle markedsmuligheder til næste sæson.

Artiklen fortsætter under annoncen


Dette beretter den catalanske avis Sport, som uddyber, at der specielt er interesse for Raphinha. Brasilianeren er ikke selv interesseret i at forlade klubben og hvis han kan fortsætte sit seneste niveau, har Barca heller ikke travlt med at få ham videre til en anden klub. Dog er ledelsen nødt til at tage det til overvejelse, hvis det rette beløb bliver tilbudt. 

Avisen Sport melder yderligere, at Barca primært er igang med at undersøge muligheden for at sende Ansu Fati til Saudi Pro League, efter at hans ophold i Brighton aldrig blev en succes. Ansu er nemlig en eftertragtet spiller i den mellemøstlige liga og qua Barcas økonomiske situation, ønsker klubben at sælge alle spillere, der ikke er en aktiv del af truppen fra næste sæson.

fati39F

// Ansu Fati
.:FORSIDE:.