fbpx
Annonce

Ter Stegen har næstflest kampe af udlændinge i Barca

FCBARCELONA.DK - 01.05.24

 


Ter Stegen rundede en markant milepæl i mandags mod Valencia, da han spillede sin officielle kamp nummer 408 for Barca. Dermed er han den udenlandske spiller, der sammen med Dani Alves, har næstflest kampe for klubben.

Marc-André Ter Stegen er i gang med sin 10. sæson i Barca-trøjen og det kan ses på antallet af kampe, der altså nu lyder på 408.

Artiklen fortsætter under annoncen


Leo Messi er suverænt den udenlandske spiller med flest kampe i blau-grana, nemlig 778 og herfra er der et godt stykke ned til andenpladsen, der altså nu deles af Ter Stegen og Dani Alves med 408. Derefter følger Javier Mascherano med 338 og Ivan Rakitic med 310.

Dermed tager Ter Stegen andenpladsen alene på lørdag, når Barca gæster Girona. Tyskeren har kontrakt med Barca til 2028, så han når mange flere kampe, men det bliver svært at Leo Messi.

Med sine 408 kampe er Ter Stegen kun to kampe fra at tangere Andoni Zubizarretas 410 kampe, og dermed næstflest kampe for en målmand i klubben. Her fører Victor Valdés med 535, et antal som Ter Stegen godt kan nå inden hans kontrakt udløber.

terstegen11F

// Ter Stegen
.:FORSIDE:.