fbpx
Annonce

United melder sig ind i kapløbet om Ronald Araujo

FCBARCELONA.DK - 28.04.24

// Ronald Araujo

Ronald Araujos solide præstationer for Barca har gjort ham til en eftertragtet spiller på transfermarkedet. Nu skulle også Manchester United havde udset sig forsvarsspilleren som en vigtig forstærkning til den kommende sæson.

Barca får hård konkurrence udefra når det gælder Ronald Araujo, der har kontrakt med catalanerne til 2026. Klubben er dog allerede godt i gang med forberede en ny og bedre kontrakt til spilleren fra Uruguay, men andre klubber står også på spring.

Artiklen fortsætter under annoncen


Bayern München har ofte været nævnt som interesseret og også PSG skulle være på banen. Nu skulle Manchester United også have fået fokus på Barca-spilleren ifølge avisen Sport.

United oplever endnu en sæson hvor de er langt fra toppen af Premier League og samtidig i stor risiko for at misse europæisk fodbold. Derfor skal der forstærkninger til, der kan forbedre holdets muligheder i den kommende sæson.

Det er ikke første gang at United viser interesse for Araujo. For to år siden tilbød de ham en langt bedre kontrakt end han har i Barca, man han valgte alligevel at blive i den catalanske hovedstad.

Spørgsmålet er om den store interesse for Araujo kan friste Barcas sportslige ledelse til et salg, for de mange penge vil lune gevaldigt i den slunkne klubkasse. Modsat vil holdet miste sit anker i den bagerste kæde.

araujo70F

.:FORSIDE:.