fbpx
Annonce

Barca er i dialog med Nico Williams trods forlængelse

Anders Lang Jensen - 28.03.24

© Getty Images
// Nico Williams
 


Athletic Club Bilbaos offensive profil Nico Williams har været sat i forbindelse med Barca i en længere periode, men for få måneder siden forlængede Williams med baskerne. Barca fortsætter dog jagten og dialogen med ham.

Nico Williams er en af de mest spændende spanske spillere for tiden, og den udvikling for den 21-årige offensivprofil følger man i Barca. En kontrakt frem til 2027 blev dog underskrevet med Athletic Club i december, og det fik sat rygterne på pause, men kun for en stund.

Artiklen fortsætter under annoncen


Ifølge avisen Sport er der dog stadig regelmæssig kontakt mellem Barca og Nico Williams’ bagland, mens klubben også følger angriberen lige så intenst som tidligere. I Barca er man også klar over, at Nico Williams er tiltrukket af et potentielt skifte til det catalanske.

Williams har nemlig et godt forhold til en række af Barcas spillere fra landsholdet - specielt Alejandro Balde, melder avisen. Dertil har Williams angiveligt en frikøbsklausul på 50 millioner euro, som gør det muligt at købe ham fri, men det har også kastet interesse fra topklubber i Premier League af sig.

nicowilliams7

.:FORSIDE:.