fbpx
Annonce

Barca meldes lune på Valecias Pepelu

Peter Vyff - 26.04.24

 


Barca er fortsat ved at afsøge mulighederne for at forstærke holdet med en defensiv midtbanespiller. Catalanerne meldes nu interesseret i Pepelu, der har spillet en god sæson hos Valencia, og som nu er i søgelyset hos flere klubber.

Ledelsens helt store fokus til sommer er at finde en langsigtet afløser for Sergio Busquets, som har efterladt sig noget af et hul på midtbanen hos Barca. Og imens der er blevet nævnt navne som Joshua Kimmich og Amadou Onana, er den noget prisvenlige Pepelu fra Valencia nu dukket op.

Artiklen fortsætter under annoncen


Det skriver avisen Marca, der kan fortælle, at ledelsen har rettet blikket mod den 25-årige spanier, der har spillet en flot sæson for Valencia. Midtbanespilleren har scoret seks mål og leveret en assist i 34 kampe i La Liga, og det har altså fået Barca til at dreje fokus til ham.

Den store interesse skyldes efter sigende Xavi, der i længere tid har fulgt Pepelu, der satte en imponerede præstation sammen mod Barca, da holdene mødtes i december. Cheftræneren skulle endda have taget kontakt til spanieren efter kampen, hvor han havde rost ham for hans indsats.

For nu er der dog intet konkret på forhandlingsbordet, og Pepelus kontrakt med Valencia løber også frem til 2028. Barca har dog med sikkerhed tænkt sig at se midtbanespilleren yderligere an på mandag, hvor han sammen med Los Che kommer på besøg på Estadi Olímpic.

José Luis García Vayá er hans egentlige navn, men alle kalder ham Pepelu.

pepelu1F

// Pepelu
.:FORSIDE:.