fbpx
Annonce

Barce betragter ikke købet af Silva som umuligt

Peter Vyff - 24.04.24

 


Barca har angiveligt genoptaget deres interesse i Bernardo Silva, som Xavi har været fortaler for i flere sæsoner. Portugiseren er dog en dyr herre, som er elsket hos Manchester City, men alligevel betragter ledelsen handlen som mulig.

Det er fortsat ledelsens helt store fokus at få genoprettet økonomien, der i sidste ende skal gøre Barca konkurrencedygtige igen. Catalanerne har i flere sæsoner måtte gå på kompromis med de store handler på transfermarkedet, da det finansielt ikke har været muligt at kæmpe med om de ønskede spillere.

Bernardo Silva er blandt andet en af de spillere, som ledelsen har måtte glemme alt om, da det ikke har været muligt at forhandle med Manchester City. Barca har dog ikke glemt om portugiseren, der nu igen bliver meldt på vej til Catalonien i sommerens transfervindue.

Artiklen fortsætter under annoncen


Og i takt med den forbedrede økonomi, og udsigten til at nå i mål med Financial Fair Play og tilbagevenden til Camp Nou, er det nu igen blevet muligt at drømme om Bernardo Silva. Det skriver avisen Mundo Deportivo, der også kan fortælle, at Barca-ledelsen betragter handlen som realistisk.

Portugiseren er på kontrakt hos Manchester City indtil 2026, men han skulle dog have en frikøbsklausul på omkring 50 mio. euro, og det er ikke en umulig pris for catalanerne. Det kræver dog, at man overholder FFP-reglerne, der gør det muligt at bruge større dele af indtægterne på spillerkøb.

Barca og Nikes forestående aftale kan dog løse dette problem, og det kan bane vejen for Silvas skifte. Portugiseren er angiveligt også vild med idéen om at tilslutte sig de spanske mestre, som han klart skulle foretrække fremfor Paris Saint-Germain, der også er blevet meldt interesseret.

Men selvom der ikke er tvivl om Silvas kvaliteter på banen, falder handlen skævt sammen med ønsket om at forstærke holdet med en defensiv midtbanespiller. Det bliver derfor spændende at se, hvordan ledelsen vælger at agere på det kommende transfermarked, hvor der skal tages stilling til en række problematikker.

// Bernardo Silva
.:FORSIDE:.