fbpx
Annonce

La Liga løsner måske snart grebet om Barcas økonomi

FCBARCELONA.DK - 24.04.24

// Financial Fairplay

Barca har de seneste sæsoner været hæmmet af den stramme økonomi, hvor La Ligas økonomiske fairplay-regler har sat snævre grænser for, hvor meget klubben kan forstærke sig. Nu løsnes der måske snart op for mulighederne.

Lønningerne til Barcas spillertrup har længe ligget på et alt for højt niveau i forhold til indtægterne og dermed har klubben ikke overholdt fairplay-reglerne. De høje lønninger er et levn fra den tidligere ledelse, hvor indtægterne var meget højere, men det ændrede sig under corona og siden har Barca været under pres.

Artiklen fortsætter under annoncen


Det har haft den konsekvens, at La Liga har sat stramme begrænsninger for, hvor meget Barca kan forstærke sig. For et par sæsoner siden var det 1:4 regler der gjaldt, hvilket vil sige, at hvis Barca ville hente en ny spiller, skulle de spare fire gange så meget på lønnen et andet sted. Siden i sommer har 1:2 reglen været gældende, da økonomien er blevet bedre, men endnu ikke helt er i balance.

Præsident Laporta og den øvrige ledelse har kæmpet hårdt for at rette op på tingeme og nu er der forhåbninger om, at La Liga vil løsne grebet yderligere til sommer. Barca mener at de kan gå til 1:1, hvilket altså vil sige, at der blot skal spares samme løn på en spiller der sælges, som den de vil købe. Det skriver avisen Mundo Deportivo.

Udover at økonomien er blevet markant bedre, vil det også hjælpe til, at en ny og indbringende aftale med Nike meldes på trapperne. Pengene herfra vil bringe Barca i en situation, hvor La Liga kan give grønt lys for 1:1 reglen.

Årsregnskabet for denne sæson får også betydning, for her har Barca budgetteret med et overskud på 11 mio. euro og det er de angiveligt godt på vej til at nå, også selvom de ikke nåede længere end til kvartfinalen i Champions League. Klubben havde nemlig budgetteret med netop at nå så langt.

Det bliver nok først til sommer at La Liga officielt melder ud, hvilket rammer de enkelte klubber har for at kunne forstærke sig, men optimismen er altså stor på ledelsesgangen i FC Barcelona.

laporta24F

.:FORSIDE:.